Om Maria
Maria Ploug er født i 1925 i Bern, Schweiz og har boet i Danmark i mere end 70 år. Hun er uddannet diplomgrafolog og har blandt andet studeret dybdepsykologi og drømmepsykologi.
Maria Ploug har fået privat manduktion hos professor Dr. Max Lüscher, og er en af de få her i landet, der anvender hans store psykofarvetest. Hun har desuden autorisation fra V.S.G., Bern, og er yderligere uddannet hos Johannes Pulver, søn af Dr. Max Pulver, i Bern.
Maria Ploug har mere end 40 års erfaring med omfattende foredrags- og kursusvirksomhed for firmaer, klubber og foreninger over hele landet, og er eksamineret af Dansk Grafologisk Selskab. Maria er tilknyttet S.V.D.G., Zürich, som er medlem af Europäische Gesellschaft für Schriftpsychologie und Schriftexpertise e.V. Derudover er Maria Ploug også tilknyttet B.G.G.P., München.
Udover at lave skriftanalyser/skriftekspertise og holde foredrag har Maria Ploug også skrevet de to bøger "Siwah – den jyske puma" og "Menneskelig adfærd – set med dyrenes øjne".